Bøger og Uddannelsesmateriale
Det tænkende Klasserum
Serien består af en række håndbøger, der er bygget op omkring Peter Liljedahls pædagogik om Det tænkende klasserum i matematik.
Bøgerne henvender sig især til dig, der gerne vil have ideer til – og erfaringer med – hvordan man kan styrke elevers optagethed og engagement i læringsprocessen ved at etablere det tænkende klasserum.
– På vej mod Det tænkende klasserum, 0.-3. klasse. Matematik – er udkommet.
– Det tænkende klasserum i praksis, 4.-9. klasse. Matematik – er udkommet.
– På vej mod Det tænkende klasserum i naturfagene – udkommer forår 2025.


Vidensbaseret matematikundervisning
I et praksisnært sprog peger forfatterne Adrian Rau Bull og Torben Blankholm på relevante og brugbare elementer fra internationale anerkendte matematikdidaktiske teorier, for derefter at implementere disse elementer i konkrete undervisningsforløb og forslag til matematikundervisningen i og omkring mellemtrinnet i danske skoler.
Matematiklærerne vil således få mulighed for direkte at kunne tilrettelægge en konkret og vidensbaseret matematikundervisning.


Vidensbaseret matematikundervisning
indeholder seks undervisningsforløb til udskolingen der er baseret på disse teorier
– David Tall og Shlomo Vinners teori om elevers udvikling af matematiske begreber
– Guy Brousseaus teori om fundamentale situationer
– Raymond Duvals teori om kategorier af matematiske repræsentationer
– Guershon Harel og Larry Sowders teori om overbevisninger
– Pauline Gibbons teori om læring gennem sprogbrugssituationer


Dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder
Dyskalkuli eller talblindhed er en del af dette kompleks af matematikvanskeligheder, og området har stor bevågenhed – både fra forskere og fagprofessionelle og fra forældre til børn med matematikudfordringer.
Dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder forklarer, hvad dyskalkuli indebærer, og hvordan forældre og lærere kan forholde sig til problematikken.

Multi 7-9. Klasse
Multi bøgerne er undervisningsmateriale til klassetrin 7-9. Klasse. Alle kapitler i MULTI 7-9 indledes med et introopslag, der kort præsenterer indholdet i kapitlet, samt de faglige mål, ord og begreber der skal arbejdes med.
De fleste kapitler indeholder desuden en træningsdel og et tema. Træningsdelen består at færdighedsopgaver og problemløsningsopgaver på to niveauer.

